Til generalforsamlingen var mødt i alt 14 veloplagte medlemmer. Det beskedne fremmøde tilskrives vejrliget.
Aftenen startede som sædvanligt med forloren skildpadde med flute og rødvin, der blev indtaget med vanlig god appetit.
Præsidenten bød efter maden velkommen til generalforsamlingen, der herefter afholdtes i henhold til dagsordenen i den udsendte indkaldelse.
1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Ib Smidt som kandidat til dirigentposten. Ib Smidt blev enstemmigt valgt.
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig.
2. Valg af stemmetællere
.
Don Johansen og John Hansen blev valgt.
3. Bestyrelsen beretning
.
Foreningen har i årets løb afholdt 9 møder, idet vi igen i år holdt lang sommerferie i juni, juli og august.
Møderne har udover de ”faste møder”: generalforsamling, årsmøde og julemøde, omfattet 2 auktioner mod tidligere 1. Auktionsmøderne er bland vore mest besøgte møder så det er nok fornuftigt at fortsætte med 2 auktioner. Det skal dog understreges som redaktøren allerede tidligere har gjort at forudsætningen for at interessen kan opretholdes er at de udbudte varer har en rimelig høj kvalitet, så det ikke får karakter af ”loppemarked”. Vi har haft 2 temaaftener om ”Artilleri” i februar og ”Modelbiler” i september.
De ”faste møder” har nok fundet en tilfredsstillende form vi kan fortsætte med. Deltagelsen i årsmødet var mindre end normalt, selvom vi havde flyttet mødet til marts måned for at holde os fri af påsken.
Vore udgivelser har været beskedne i år. Det er jo ikke nemt at fremskaffe originalt materiale til en så lille kreds med så specielle interesseområder som vore. Til gengæld har vi haft held til at få sat en meget fin hjemmeside op. Redaktøren fortjener stor ros for dette. Vort medlemstal er desværre stadig dalende, så vi må nok forsøge at øge vor akkvisitions virksomhed. Vi har prøvet at spille film og vise billeder via en videoprojektor, og vil nok gentage dette ved lejlighed.
Foreningens møder har været godt besøgt og afholdt i god stemning. Foreningen kan således siges at være livlig, men hendøende, idet vi bliver stadig færre medlemmer. Årsagen til tilbagegangen er naturligvis at ungdommen ikke har den interesse i foreningsliv som man havde tidligere, det er et fænomen man kender i alle slags foreninger.
Efter beretningen udspandt der sig som sædvanlig en lang og engageret debat.
Efter yderligere stor talelyst blev formandens beretning godkendt.
4. Kassererens beretning
Det udsendte regnskab blev gennemgået af kassereren, og blev godkendt.
Regnskabet er opstillet som et ”kasseregnskab”, der viser pengestrømmen.
Kontingentet er som besluttet ved sidste generalforsamling forhøjet til Kr.: 300.00 pr. år gældende for 2011.
5. Indkomne forslag.
Der er ikke fremkommet forslag
6/7. Valg til bestyrelsen
Følgende bestyrelsesmedlemmer, der var på valg blev genvalgt:
Uffe Henriksen - . præsident
Niels Stougaard - bestyrelsesmedlem
Gert strande - suppleant
Christian Raun - - suppleant
Følgende medlemmer af bestyrelsen var ikke på valg
Christian Lygum
Ib Schmidt
Rolf Anholm
Bjarne Andersen
8. Valg af revisor og revisorsuppleant.
Claudius Christiansen blev valgt som revisor
Jørgen Victor Hansen blev valgt som revisorsuppleant.
9. Eventuelt
Som følge af præsidentens meddelelse om fratræden, der altså ikke er blevet til noget, har Don Johansen og John Hansen kreeret og fremstillet en meget flot ordens-dekoration, der blev overrakt præsidenten. Ordensudstederen er (efter hukommelsen) ”Æreslegionen af tinsoldatinteresserede i Danmark”
Præsidenten takkede dirigenten og afsluttede generalforsamlingen