TUNGT MASKINGEVÆR 08..
Fig 1.
Amerikaneren Hiram Maxim opfandt i 1884 maskingeværet, det blev med dette som grundlag , at man på Spandau fabrikken i Berlin fremstillede SCHWERE MASCHINENGEWEHR 08 / SMG 08. Feltaffutagen kaldet slæden var tung og vejede 31,5 kg. Til gengæld udgjorde den en særdeles stabil platform for selve maskingeværet der gjorde det muligt i ekstreme tilfælde at afgive salver på op til 4000 m. Det var muligt at anbringe maskingeværet i forskellige højder da slæden kunne justeres. Personellet bestod af: gruppefører, skytte, hjælper og to forsynere.
Vægt i alt ca. 63 kg.
Effektiv skudvidde 1500 m.
Skudkadence 400-500 skud i minuttet.
Fig 2.
LET MASKINGEVÆR 0815..
Når SMG 08 skulle flyttes , ved stillingsskifte eller under angreb, krævede det 2-3 mand . Der opstod derved et behov for indførelsen af et lettere og mere mobilt maskingevær, der stadig havde en høj skudkadence.. Svaret blev det i 1915 indførte
LEICHTES MASCHINENGEWEHR 0815 / LMG 0815 der var en modificeret udgave af SMG 08. Slæden / feltaffutagen var erstattet af et V formet støtteben og en skulderkolbe, det dobbelte håndgreb med aftrækker mekanisme var erstattet af et pistolgreb, vægten blev herved reduceret fra 63 til 17 kg. Mange enkeltdele var ens for de to maskingeværer, de var begge vandkølede og det 250 skuds lærredsbånd var fælles for begge typer; men LMG 0815 kunne også forsynes med et 100 skuds tromlemagasin
Fig 3.
LET MASKINGEVÆR MODEL 13.
Das Leichte Maschinengewehr 13 (dreyse) / LMG 13. var luftkølet og vejede kun ca. 11 kg, den effektive rækkevidde var ca. 600 m. Et 25 skuds magasin påsat i venstre side sørgede for ammunitions tilførslen. Skudkadencen var ca. 200 skud pr minut den lavere skudhastig i forhold til LMG 0815 skyldtes den tid der ,medgik til magasinskifte. Maskingeværet kunne bæres og betjenes af en enkelt soldat.
Fig 4.
MITTLERER MINENWERFER.
Mittlerer Minenwerfer var et riflet forlade og krumbane våben. Granaten / Minen var forsynet med forudriflede føringsbælter der passer i løbets riffelgange. Når granaten havde nået bunden af løbet blev den affyres ved hjælp af en særlig aftrækkermekanisme.
Kaliber: 17 cm.
Rækkevidde; 150 – 920 m.
Skudkadence: 1 skud i minuttet.
Granaten / Minens vægt: 50 kg.
Fig 5.
3,7 cm PANSERVÆRMSKANON.
3,7 cm Panzerabwehrkanone / 3,7 cm PAK blev færdigudviklet i 1933
/ 34, og afprøvet under den spanske borgerkrig 1937 / 38. Den havde et beskyttelsesskjold på ½ cm tykkelse, den øverste del kunne slås så langt ned, at et halvcirkelformet udsnit var nødvendigt for at give plads til løbet. Med pansergranat (0,685 kg) kunne PAK 3,7 i en afstand af 500 m ved et 90 º anslag gennembryde 2,9 cm panserstål. Den effektive skudvidde var 600 m. Der kunne afgives 10 til 15 skud i minuttet.
Fig 6.
7,5 cm LET INFANTERIKANON.
7,5 cm Leichtes Infanteriegeschütz / IG 18 blev indført i Reichswehr i 1927, men var i brug til slutningen af VK II. Kanonen sendte med en højdestilling på op til 73 º sine granater mod målet i en krum bane ligesom en morter, men løbet kunne sænkes ned til – 10 º og muliggjorde herved skydning i mere lige baner (sigtet skydning) .
Effektiv rækkevidde 3375 m.
Granat vægt 6,00 kg.
Projektilets begyndelseshastighed / Vo = 210 m sek.
Fig 7.
2 cm LET LUFTVÆRNSKANON.
2 cm Fliegerabwehrkanone 30 / FLAK 30 blev færdigudviklet omkring 1934 og indgik fra 1935 operativt i Værnemagtens luftværnsenheder, Ammunitionen blev tilført i kanonens venstre side ved hjælp af et 20 skuds magasin. Medregnet magasinskift kunne der afgives 120 skud i minuttet, den maksimale effektive skudvidde var 2000 m. Løbet kunne eleveres fra – 12 til + 90º således, at FLAK 30 kunne anvendes mod såvel luft som jordmål. FLAK 30 var anbragt på en særdeles stabil platform, hvorpå kanonen kunne dreje 360º. FLAK 30 havde en meget stor mundingshastighed: Vo = 900 m/s.
Fig 8.
8,8 cm. LUFTVÆRNSKANON.
8,8 cm FLIEGERABWEHRKANONE 18 / FLAK 18, populært kaldet ACHT-ACHT, blev konstrueret af Krupp i samarbejde med det svenske firma Bofors, og kom i operativ tjeneste i 1933. Den blev fabrikeret ud fra ønsket om at fremstille en kanon med lang rækkevidde, lige skudbane og stor gennemtrængningskraft, med andre ord et våben med stor mundingshastighed, Vo var 820 m/s. FLAK 18 var konstrueret til luftforsvar, men kunne også anvendes mod panser mål da kanonen kunne anvende både sprænggranater HE og panserbrydende ammunition.
Rækkevidden var 15000 m mod jord mål, og 8000 m mod luft mål.
Elevation: -3 til + 85º
Skudkadence 15 – 20 skud / min.
Sprænggranatpatronen vejede; 14,7 kg heraf udgjorde granatens vægt de 9 kg.
Fig 9.
LET FELTHAUBITS / 18
10,5 cm LEICHTE FELTHAUBITZ 18 / le FH 18 blev fremstillet af Rheinmetal 1929 / 30, og kom i operativ tjeneste i 1935. le FH 18 havde split svans og for de flestes vedkomne pressede stålhjul. Granaten blev skudt højt op i luften så den faldt ned på målet, løbets vinkel og granatens drivladning kunne varieres efter den ønskede rækkevidde. Le FH 18 kunne også skyde i mere lige baner, og kunne med panserbrydende granater gennembryde 49 mm. tykt panserstål på en afstand af 1500 m.
Rækkevidde med største drivladning var 10,675 m.
Vægt sprænggranat ( HE ): 14,81 kg.
Skudkadence 4-6 skud / min
Elevation -5 til + 42º
Vo = 470 m/s.
Fig 10.
TUNG FELTHAUBITS / 18
15 cm SCHWERE FELDHAUBITZ 18 / s FH 18. blev udviklet af Rheinmetal i årene 1926-30, og kom i operativ tjeneste fra 1933, modelbetegnelsen 18 var således et forsøg på vildledning, s FH 18 vejede i transportstilling 6304 kg, og blev for det meste trukket af store halvbæltekøretøjer. Som andre haubitser kunne s FH 18 skyde i krumme baner, men den kunne også skyde i mere lige baner (sigtet skydning) f.eks mod kampvogne. Med panserbrydende granat PZGR 39 TS, der vejede 15 kg, og havde en Vo på 880 m/s, kunne den på 1000m gennembryde 12,6 cm panserstål.
Sprænggranaten vejede 43,5 kg og havde en Vo på 495 m/s
Skudkadence: 4 skud i minuttet.
Rækkevidde max 13,35 km
Elevation: -3 til 45º.
Antal drivladninger: 8.
¨
¨