Den 12. juli 1919 fremsatte et medlem af nationalforsamlingen, Maurice Maunoury en ide om at oprette en symbolsk grav for en ukendt soldat, der skulle repræsentere de mange faldne soldater hvis lig aldrig var blevet registreret under krigen 1914 – 18. Det samme år blev det ligeledes foreslået af tidligere premierminister Georges Clemencaeau, at man gravsatte resterne af en ukendt falden soldat i Panteon i Paris. Ideerne vandt stor tilslutning blandt de deputerede da de blev fremsat under samlingen i Nationalforsamlingen 2. november 1919. En kampagne for oprettelsen af en grav under Triumfbuen til ære for de ukendte soldater blev ligeledes iværksat af pressen, og endeligt 2. november 1920 blev et lovforslag om projektet fremsat af regeringen.
Den 8. november godkendte de deputerede ved en ekstraordinær samling lovforslaget med navnet ”Flytning og udødeliggørelse af resterne af en ukendt fransk soldat”. Det fremgik at graven skulle placeres i symbolske omgivelser med en nem adgang, og at liget skulle symbolisere de mange faldne, der ikke var identificerede.
Hver af kommandanterne for de nye armesektorer, der var oprettet efter krigen (Artois, Somme, Ille des-France, Chemin des Dames, Champagne, Lorraine, Verdun, Les Flandres) modtog en instruktion om ”Udførelse af opgravning af en grav som med sikkerhed indeholder ikke identificerede rester af en falden fransk militærperson.” Opgaven viste sig at være kompliceret og næsten uløselig, da det i nogle sektorer ikke var muligt at skelne mellem hvilke at de uhyre mængder lig og ligrester, der med sikkerhed var franske. Den 10. november 1919 var man dog nået så langt at der sidste på eftermiddagen var opstillet 8 kister, dækket af Trikolore flaget i et kapel, der var indrettet i et underjordisk galleri under citadellet i Verdun.
I overensstemmelse med en vedtaget ceremoni, skulle en soldat ved navn August Thin, der til dagen var udrustet med ny uniform, hjelm, bælte etc. være hovedperson. Soldaten skulle i nærværelse af ministeren for pension André Maginot vælge mellem de 8 kister, der var opstillet. Ministeren overrakte soldaten en buket med anmodning om at han efter eget valg skulle lægge den på en af de 8 kister. Hans valg ville afgøre hvem der skulle være ”Den ukendte soldat” som det Franske Folk ville følge og bisætte under Triumfbuen.
Forløbet er beskrevet af en samtidig journalist, der overværede begivenheden.: En trykkende stilhed herskede, under nervøs opmærksomhed blev soldaten først bleg og så rød. Med stive skridt begyndte han turen rundt om kisterne. Hans første tur gik ret hurtigt, uden stop, men på den anden tur lagde han pludseligt buketten på den tredje kiste i rækken til venstre. En mumlen rejste, og stemningen lettede” Det er slut, der er valgt”. Soldaten foretog sit valg ved at sammenlægge de tre cifre, der udgjorde nummeret på hans regiment 123, og han anbragte derfor buketten på kiste nummer 6.
Efter at være båret op af kapellet blev kisten transporteret til jernbanestationen på en lavet fra den berømte 75 mm. feltkanon, der blev trukket af et hesteforspand. Kisten blev herefter anbragt i et tog, der i løbet af natten ankom til Paris til stationen Denfert-Rochereau, hvor kisten blev anbragt i et kapel. Fra kapellet blev den bragt til Panteon, hvor Republikken Præsident holdt en tale. Placeret på en lavet til en 155 mm. kanon blev kisten herefter sendt af sted mod sit sidste hvile under triumfbuen, hvor den blev placeret under den centrale bue under overværelse af en stor alvorlig menneskemængde. Der er senere opsat et monument, der indeholder en evig flamme.
Der afholdes hvert år 11/11 kl. 11.00, på det tidspunkt våbenhvilen trådte i kraft, en stor højtidelighed på stedet.
Frankrig havde under krigen ca. 1.700.000 faldne og forsvundne og ca. 800.000 invalider.
Soldaten Auguste Thin Skulle aldrig senere optræde i historien. Hans far var faldet som soldat i begyndelsen af krigen, og han oplevede selv sin første aktion i januar 1918, hvor han var 19 år gammel. Han deltog i modangrebene i Champagne under de voldsomme kampe under Ludendorff-offensiven i slutningen af krigen. Han blev her alvorligt skadet under et gasangreb, og opholdt sig derfor stadigt på kasernen i Verdun i november 1920.
Det franske eksempel, hvor man ærer alle de forsvundne faldne i form af en ukendt repræsentant, har spredt sig til mange lande og konfliktområder, hvor faldne personer ikke har kunnet identificeres eller findes.
Oversat fra fransk og bearbejdet af Uffe Henriksen